Er du Kreatør, Kurator eller Kommentator?

Når vi kigger på bloggere, content managers, journalister og hvem der nu ellers leverer indhold til internettet, så kan vi groft sagt dele dem i tre grupper: kuratorer, kreatører og kommentatorer.

Kreatør

Kreatør (fra fransk :créateur, afledt af créer ‘skabe’, jævnfør kreere ): person som kan handle kreativt eller skabe noget fantasifuldt
kilde: Den Danske Ordbog

Udvikler, idemand, entrepreneur. Den kreative, der ser tingene på nye og anderledes måder.

De vælter vores verden, sparker benene væk under os og sørger for at vi ikke gro fast i traditioner og regler.

De leverer det fantastiske indhold, som kuratoren samler til os.

Kurator

Kurator (lat.: curare at drage omsorg for), er en er en person der forvalter og er ansvarlig for specielle opgaver indenfor juridiske områder, på museer og højere læreanstalter.
kilde: Wikipedia

Kuratorer er indholdsforvaltere, arkivarer, samlere. De crawler rundt på hele interwebbet efter interessante artikler og poster dem så, hvor vi nemt kan finde dem.

Det sparer os andre for oceaner af tid, og vi bliver med mellemrum præsenteret for epokegørende ny viden uden at vi har skullet bruge lang tid på at lede efter det.

Kommentator

Kommentator: (fra latin: commentator) person der har til opgave at levere kommentarer om (politiske) begivenheder til brug i et nyhedsmedium
kilde: Den Danske Ordbog

Kommenterer andres ideer eller filosofier. Kan spille djævlens advokat og altid se tingene fra den anden side, eller være enig og underbyggende – men kommer sjældent med selvstændige ideer.

I modsætning til kuratorer har de dog en holdning til de ideer, de kommentere på. Ikke alt er sort/hvidt, men selv den gode ide kan have en ulempe og vice versa.

Internettet har givet flere muligheder

Oprindelig var kreatørerne en forsvindende lille del. Jeg har tidligere set det beskrevet som at 1% var kreerende, 9% kuratorer og resten bare forbrugere. Det skyldtes primært at distributionskanaler var dyre og det derfor kun var ‘de få udvalgte’, der fik lov at præsentere der kreationer for en større gruppe. Og var der ikke en stor nok interesse i det umiddelbare nærområde, så var der heller ingen interesse i at distribuere det.

Men internettets udvikling har gjort det langt lettere at være en del af det kreative. Det er lettere at få sine ting ‘udgivet’ og små grupper, der tidligere har været spredt ud over et meget stort område, finder nu sammen om deres interesser.

Det blev lettere at være kreativ og få vist det frem, men kuratorerne fik også langt større mulighed for at passe og udbrede deres samlinger. Der var pludselig en værdi i at have store mængder at indhold. På den måde fik kuratorerne langt større magt og vi så masser af indholdskopiering uden reelt nyt indhold.

Det har i første omgang givet os en hel masse indhold af meget ringe kvalitet. De seneste opdateringer af Googles algoritmer har dog skabt mere fokus på originaliteten. Målet var at det skulle være den primære kilde, der havde højest værdi, resten var kun plagiater og kopier.

Disse ændringer har atter givet værdi til det originale indhold og det kan atter betale sig levere kvalitetsindhold.

Kurator-sites har værdi

Men kuratorerne er ikke blevet skubbet helt ud i kulden. Det stiller bare på samme måde nye krav til kvaliteten af deres indhold. Kan de levere en samling, der er interessant nok for en stor gruppe, så bliver de også præmieret for det.

Internettet er plaget af et information-overload, der er så meget information at man umuligt kan nå det hele. Og samtidig bliver det også sværere at kvalitetsvurdere informationen.

Derved får de bedste kuratorer igen en væsentlig funktion som internettets filtre, der filtrerer det mindst interessante fra og præsenterer os for det væsentligste indenfor deres niche. Som oftest vil vi se flere niveauer af kuratorer, hvor hvert led samler det bedste fra de underliggende.

Som forbruger vil vi så starte med øverste niveau (typisk centrale nyhedstjenester) og ved at se gentagne henvisninger til kvalitetsindhold hos en kurator i næste niveau, kan man opsøge den mere specifikke kurator for at få sit relevante indhold.

Som kurator er det din opgave at lokalisere indhold, der kan være relevant for din målgruppe. Så første opgave er at beskrive din målgruppe: Hvem er de og hvad interesserer de sig for?

Med det på plads kan du gå på jagt efter steder, der kreerer indhold som er relevant for dit websted.

Stjæl ikke indhold, spørg om lov!

Nu skal du ikke gå i gang med bare at stjæle indhold andre steder fra. Den slags er ulovligt på grund copyright og det kan koste dig rigtig mange penge at overtræde reglerne for rettigheder. Nej, du skal i stedet spørge om lov til at henvise til deres indhold.

Du præsenterer en lille bid af indholdet på dit websted (lige som det udtræk der vises på et websteds forside), og linker så videre til originalsiden, hvor resten af indholdet kan findes. Det har både kreatør og kurator gavn af.

• Kreatør får trafik videresendt til sit websted. Og måske finder brugerne andet interessant indhold, så de bliver hængende lidt længere.
• Kurator får mere godt indhold og øger på den måde sin egen relevans som indsamler af godt indhold.

Det er ikke altid let at få lov til at være kurator for andre indhold, men lad mig give dig et lille tip: Start med en prøveperiode, fx 3-6 måneder.

I prøveperiode kan man så se, hvor meget trafik der bliver henvist fra kurator til kreatør. Er det en pæn mængde, så er alle forhåbentlig glade. Hvis der ikke rigtig sker en henvisning af trafik, så er kreatør sikkert ikke interesseret i at forlænge samarbejdet. Men det er kurator faktisk heller ikke, for indholdet har jo ikke været godt/relevant nok til at brugerne gad at kigge nærmere på det.

Hvad slags indhold leverer du?

Nu har jeg opbygget tre pæne firkantede kasser og nu vil jeg gerne vide, hvilken en af dem du passer ned i. Ingen af dem? Det var ikke pænt gjort, når nu jeg har brugt tid på at definere dem!

Nej, det er nok de færreste, der passer lige præcis ned i en af kasserne. Men derfor kan du godt lige fundere lidt over, hvor du hører mest hjemme. Eller i hvert fald hvornår du udføre hvilken type af opgaverne.

For det vil kunne lette din kommunikationsform, hvis du er bevidst om, hvad din opgave er lige nu. Kan du fokusere enten hele eller dele af din kommunikation mod en af de tre typer, så vil din kommunikation blive mere konsistent og dine modtagere vide mere præcist, hvad de kan forvente at modtage.

Du vil måske nok have færre læsere, men til gengæld vil de være mere interesserede i at læse dine indlæg, for de ved hvad der kommer. Er det et miks af de tre, så vil flere falde fra efter en periode med en type af indhold, de ikke har interesse i.

Jeg siger ikke, at du kun kan levere indhold af en af typerne. Men hvis du bevidst leverer flere forskellige typer indhold (f.eks. daglige kuratormails, men et ugentligt kreatør-indlæg), så rammer du publikum bedre, ved at segmentere dit publikum og levere indholdet i to separate strømme.

Ja ja, begrebsnavnene er måske lidt søgte, men dels giver det finde bogstavrim og dels er det en fornuftig oversættelse af de engelske “curator, creator or commentator”. Engelsktalende kan så ovenikøbet sætte det sammen med “content” – så langt rakte mine evner altså ikke, men kan du finde et synonym for indhold, der begynder med ‘k’, så hører jeg gerne fra dig.