Selvom det lykkedes ham at genvinde magten over England, blev det alligevel ham, der fuldendte opsplitningen af Knud den Stores imperium
Hardeknud startede sin karriere tidligt: Allerede som 19-årig blev han anfører for en flok leje-vikinger, der løsrev fra de russiske fyrster og i stedet søgte de bedre betalte job i området omkring Konstantinopel.
Ved Knud den Stores død lykkedes det for nogle engelske herremænd, at få valgt Knuds søn af første ægteskab, Harald Harefod, til konge over England. Hans søn af andet ægteskab, der reelt havde regeret Danmark under sin fars langvarige ophold i England, måtte nøjes med Danmark. For samtidig var det meget sandsynligt, at der ville komme et norsk forsøg på at erobre Danmark, så Hardeknud turde ikke rejse udenlands.
Hardeknud som engelsk konge
Først i 1040, da Harald Harefod dør tre år efter sin kroning, føler Hardeknud sig sikker nok til at rejse til England, hvor han allerede ved ankomsten bliver hyldet som engelsk konge. Hans første gerning som konge, var at fjerne Harald Harefods lig fra Westminster Abbey og smide det i en mose, hvorefter han begyndte at forfølge Haralds tilhængere.
Hardeknud var bestemt ikke populær i England. I et forsøg på at opbygge en flåde, bliver alt og alle beskattet meget kraftigt, og en engelsk krønikeskriver beskriver ham på den tid sådan:
“I hele sin regeringstid udrettede han intet, som var en konge værdig.”
Der var efterhånden et spirende oprør, men nogen kom oprøret i forkøbet. To år efter sin tronbestigelse ved et bryllup den 8. juni 1042, skal kongen som skik er drikke bruden til – og dør. Gad vidst, hvad der har været i kongens bæger?
1018 – 42
konge fra 1035
Søn af
Knud den Store og Emma
Ugift
Vigtige årstal
1037
Harald Harefod krones til engelsk konge
1040
Hardeknud anerkendes som engelsk konge