Danske konger

Om Christoffer, der forsøgte at gøre Erik Plovpennig til helgen, men som selv endte med at blive bandlyst, fordi han ærkebispen i fængsel.Christoffer, der overhalede Abels ældste søn Valdemar, blev kronet i Lund domkirke juledag 1252, og han satte straks en større aktion i gang for at få Erik Plovpennig gjort til martyrhelgen. Formålet var at brændemærke Abel som brodermorder og dermed definitivt udelukke hans slægt fra tronfølgen.

Som det sig hørte til, begyndte man straks at samle oplysninger om undere ved Eriks grav. Abels tilhængere var naturligvis imod forsøget på at gøre Erik til helgen, men ud over konstatere adskillige helbredelser af blinde, vanføre, og andre syge ved Eriks grav, gik de ifølge optegnelserne de folk ilde, der ikke var med på ideen.

Det fortælles således, at den skånske adelsmand Karl Kanne sagde: “Hvis kong Erik er hellig, så lad ham rive øjnene ud på mig og gøre mig gal!” Det skete også, berettes der videre, thi han blev blind og vanvittig og døde, idet han sønderbed sin egen tunge. I 1258 kom det så vidt, at paven anerkendte de oplysninger, der skulle bevidne Eriks hellighed.

Jakob Erlandsen fængsles
Alt imens Christoffer arbejdede for at få Erik gjort til helgen, kom han i stadig skarpere modsætning til den danske kirkes øverste, Jakob Erlandsen, der i 1254 med pavens velsignelse satte sig på ærkesædet i Lund. Jakob Erlandsen var på mødrene side af Hvide-slægten, der var tilhængere af Abel. Det kom tydeligt til udtryk, da Erlandsen nægtede at krone Christoffers søn, Erik, til medkonge og tronfølger.

Forholdet mellem kongen og kirken blev ikke bedre af, at Christoffer stillede krav om, at kirken og ikke mindst de godsrige biskopper skulle stille med mænd og midler til kongens fortsatte væbnede kamp mod Abel-slægtens tilhængere. I 1256 samlede ærkebispen rigets øverste gejstlige til et møde i Vejle. Her erklærede de, at ethvert overgreb mod en bisp ville føre til, at der blev lagt interdikt – gudstjenesteforbud – over hele riget, såfremt det kunne påvises at kongen stod bag.

I februar 1259 blev selveste ærkebispen taget til fange af nogle mecklenburgske krigsfolk og ifølge pavens beskrivelse til spot og spe iført en verdslig dragt med en hue af rævehaler anbragt på hovedet, hvorpå han fik bundet sine fødder og blev slæbt i et skummelt fængsel.

Selv om Christoffer ikke direkte havde været til stede ved tilfangetagelsen, var Erlandsens tilhængere ikke i tvivl om, at han stod bag. Så Christoffer stod nu personligt i kirkens band og var udelukket fra kirkelige handlinger. Og ærkesædet i Lund og kort efter roskildebispen Peder Skjalmsen Bang, der var i familie med Jakob Erlandsen, lyste interdikt over deres stifter.

Men kirkens folk var ikke enige. Da Christoffer døde 29. Maj 1259 i Ribe, blev han på kristen vis begravet i Ribe domkirke af ribebiskoppen selv. Men Christoffers behandling af ærkebispen var uden tvivl en afgørende grund til, at Erik Plovpennig ikke blev gjort til helgen.

Søn af
Valdemar 2. Sejr og Brengaria af Portugal 

Gift med
1248 Margrete Sambria af Pommern
(? – 1282)

Vigtige årstal

1254
Jakob Erlandsen indsættes som ærkebiskop i Lund
1256
Bispemøde i Vejle om overgreb på bisper
1259
Jakob Erlandsen fængsles