Harald 3. Hen
Om Harald Hen, der skændes med sin bror og får støtte af paven
Harald fødes i ca. 1040 som søn af Sven Estridsen og en ukendt trælkvinde.
I 1069 deltager han sammen med sin bror i det sidste vikingetogt til England. Svens bror, Asbjørn, forsøgte at udnytte at englænderne var meget utilfredse med Wilhelm Erobreren, der havde invaderet England fra Normandiet og kronet sig selv til konge over England. Det blev vist også til et lokalt oprør, men Wilhelm Erobreren slog det ned og de danske vikinger kunne ikke hamle op med den normanniske rytterhær. De måtte rejse hjem, uden at have erobret England.
I 1074 holdt venskabet mellem Knud og Harald ikke længere, da de danske høvdinge ved Isøre valgte Harald til konge. Knud og Haralds øvrige brødre rejste til Norge og søgte asyl hos kong Olav Kyrre, som de håbede ville støtte deres krav om at det danske rige blev delt mellem de to brødre.
Men i Rom fulgte pave Gregor 7. med i forviklingerne. Han var i forvejen i strid med den mægtige tyske kejser om, om det var den åndelige eller verdslige magt, der var vigtigst. Han kunne ikke bruge et dansk i strid med sig selv, så han anbefalede kong Olav at blande sig udenom.
Harald blev populær blandt stormændene, da han havde lovet, at han ikke ville lave om på en hel masse – og specielt ikke på magtfordelingen i samfundet.
Derudover ved vi ikke meget mere, end at han døde 17.april 1080 og blev begravet i Dalby kirke i Skåne.
Vigtige årstal
Søn af
Sven Estridsen og ukendt frille
——————————————————————————–
Gift med
Margrethe
——————————————————————————–
Vigtige årstal
1075
Pave Gregor 7. lover snarlig oprettelse af dansk ærkebispedømme
1078
Gregor 7. advarer den norske kong Olav mod at støtte kongens utilfredse halvbrødre
- Endnu ingen kommentarer.
