Knud 2. den Hellige

Om Kong Knud, der bestemt ikke blev populær sin faste hånd, men til gengæld er han den eneste danske konge, der er blevet kåret som helgen.

Da Harald døde, var der frit spil for Knud. Han kan endda have taget tronen med sin hær, altså uden sammenkalde høvdingene for at få deres billigelse, men det ved vi dog ikke.

I det hele taget gik Knud 2. meget ind for at klare tingene lokalt. Der var ingen forbindelse til paven i Rom, i stedet forsøgte kongen med rige gaver til de danske domkirker af få lavet en dansk kirke, der var uafhængig af paven – og måske endda i taknemmelighedsgæld til ham selv! I et gavebrev til domkirken i Lund, blev den skånske biskop fritaget fra at skulle beværte kongen og hans følge, og desuden kunne indkassere de bøder, der måtte blive udstedt i den skånske område.

Knud 2. blev efterhånden mere og mere upopulær. Eftertidens kilder giver forskellige tiltag skylden: forsøg på at indføre tiende, forhøjede skatter, inddragelse af almene rettigheder. Men i sidste ende blev dog hans udbydning af leding. Det vil sige, at han gjorde brug af sin kongelige ret til at kommandere landboerne ud som soldater, en tidlig form for værnepligt. Disse ledingsfolk fik desværre ingen løn udover sold, og skulle selv holde sig med kost – samtidig med at markarbejdet hjemme blev forsømt. Så alt i alt var det en upopulær beslutning Knud d. 2. traf, da han bød til leding for at indtage England.

Samtidig blev kong Knud selv optaget en mulig trussel i Slesvig, og nåede derfor først for sent frem til Limfjorden, hvor ledingsflåden skulle have været klar. Mange var allerede taget hjem igen, og en stor del af folkene var i utilfredshed med kongen slet ikke mødt op.

Kong Knud ville straffe de udeblevne med bøder, men det fik de eller så besindige jyder til at gøre oprør. Knud måtte flygte; først til Slesvig, så til Fyn hvor han endte med at søge tilflugt i Sankt Albani Kirke – dog uden større held, da både Knud, hans hirdmænd og en munk blev dræbt den 10. juli 1086.

Helgenkåringen kommer i stand

Ikke så snart var Knud død, før arbejdet med at få ham helgenkåret gik i gang. Først blev der læst tegn i sol og måne, blandt andet ved at føre ild over den dræbtes ben. Hvis ilden går hurtigt ud i stedet for at antænde er det et hellighedstegn. Desuden tolkede man en efterfølgende forringet vækst for landbruget som et tegn på Guds utilfredshed med drabet.

Knuds broder, der senere blev kendt som Erik Ejegod, fik med blandt andet et personligt besøg hos pave Urban 2. kong Knud kåret som helgen. Og i 1101 blev Knud den Helliges lig flyttet fra den simple begravelsesplads til et gyldent helgenskrin, der blev anbragt på alteret i Sankt Knuds kirke i Odense.

Helgenkåringen af Knud 2. var dog ikke uden politiske undertoner. Med denne handling sendte paven et tydeligt signal til den tyske kejser, som han var i evigt klammeri med. Og den åbnede mere op for muligheden for at få et selvstændigt nordisk ærkebispesæde.

Info

Søn af
Sven Estridsen og ukendt frille
——————————————————————————–

Gift med
ca. 1082 Edel af Flandern
——————————————————————————–

Vigtige årstal

1085
Knud den Hellige udbyder leding for at generobre England

1078
Kongens gavebrev til Lundekirken