Danske konger

Om Sven, under hvem kongemagten atter kom i hænderne på Gorm den Gamles slægt, og konge og kirke samarbejdede, om end ikke knirkefrit, men hvor det endte med, at både den verdslige og gejstlige magt for alvor vandt fodfæste. Sven, der fik navnet efter sin moder Estrid, søster til Knud den Store, for at understrege hans ret til kongeværdigheden, kunne efter Magnus’ død gøre sig til herre over hele Danmark.

Sven ønskede et godt forhold til kirken. Han søgte at få sin oldefar Harald Blåtand helgenkåret for på den måde at få Guds støtte til hans slægts ret til tronen. Sven sendte endda sin søn Magnus til Rom for at blive salvet og indviet som tronfølger, men Magnus døde undervejs. Ingen af disse bestræbelser for at helliggøre Svens slægt lykkedes, men et aktivt samarbejde med kirken kunne i hvert fald ikke skade og ville desuden sikre ham en allieret i Hamborg-Bremens ærkebisp, der ligesom ham selv ønskede at være uafhængig af den tyske kejser.

Info

ca. 1020 – 74
konge fra 1047
——————————————————————————–

Søn af
Ulf Jarl og Estrid, Knud den Stores søster
——————————————————————————–

Gift med
Gunhild
——————————————————————————–

Vigtige årstal

1042