I 1047 døde Magnus ombord på sit skib et sted i Danmark. Hans lig blev bragt til Norge og begravet i domkirken i Trondhjem, hvor også hans fader var gravlagt. Med Magnus’ norske herredømme blev den danske kongerække for første og sidste gang siden Gorm den Gamle brudt af en udenlandsk hersker.

Info

ca. 1024 – 47
konge fra 1042
——————————————————————————–

Søn af
Olav den Hellige
og frille Alfhild
——————————————————————————–

Ugift
——————————————————————————–

Vigtige årstal

1042
Edvard Bekenderen bliver engelsk konge
1043
Slaget på Lyrskov Hede
1045
Harald Hårderåde deler magten med Magnus
1047
Harald Hårderåde bliver norsk ene-konge

Hardeknud startede sin karriere tidligt: Allerede som 19-årig blev han anfører for en flok leje-vikinger, der løsrev fra de russiske fyrster og i stedet søgte de bedre betalte job i området omkring Konstantinopel.

Ved Knud den Stores død lykkedes det for nogle engelske herremænd, at få valgt Knuds søn af første ægteskab, Harald Harefod, til konge over England. Hans søn af andet ægteskab, der reelt havde regeret Danmark under sin fars langvarige ophold i England, måtte nøjes med Danmark. For samtidig var det meget sandsynligt, at der ville komme et norsk forsøg på at erobre Danmark, så Hardeknud turde ikke rejse udenlands.

Hardeknud som engelsk konge

Først i 1040, da Harald Harefod dør tre år efter sin kroning, føler Hardeknud sig sikker nok til at rejse til England, hvor han allerede ved ankomsten bliver hyldet som engelsk konge. Hans første gerning som konge, var at fjerne Harald Harefods lig fra Westminster Abbey og smide det i en mose, hvorefter han begyndte at forfølge Haralds tilhængere.

Hardeknud var bestemt ikke populær i England. I et forsøg på at opbygge en flåde, bliver alt og alle beskattet meget kraftigt, og en engelsk krønikeskriver beskriver ham på den tid sådan:

“I hele sin regeringstid udrettede han intet, som var en konge værdig.”

Der var efterhånden et spirende oprør, men nogen kom oprøret i forkøbet. To år efter sin tronbestigelse ved et bryllup den 8. juni 1042, skal kongen som skik er drikke bruden til – og dør. Gad vidst, hvad der har været i kongens bæger?

1018 – 42
konge fra 1035

Søn af
Knud den Store og Emma

Ugift

Vigtige årstal
1037
Harald Harefod krones til engelsk konge
1040
Hardeknud anerkendes som engelsk konge

Gorm, der senere fik tilnavnet “den Gamle“, blev 958 begravet i en mægtig gravhøj, der ligger i Jelling i Østjylland, hvilket kunne tyde på at Gorm den Gamle var konge i hvert fald for det sydlige Jylland.
I tilknytning til højen findes to mindesten, hvor der i Den Lille Jellingesten er ristet følgende runer i:

“kurmr kunukr karthi kubl thusi aft thurui kunu sina tanmarkar but”

eller på lidt mere forståeligt dansk:

“Gorm konge gjorde disse kumler efter Thyra sin kone, Danmarks pryd”

På Den Store Jellingesten er han også nævnt, her står der:

Haraltr kunukr bath kaurua kubl thausi aft kurm fathur sin auk aft thaurui muthur sina sa haraltr ias sar uan tanmaurk ala auk nuruiak auk tani karthi kristna

eller:

Harald konge bød gøre kumler disse efter Gorm fader sin og efter Thyra moder sin, den Harald som sig vandt Danmark al og Norge og danerne gjorde kristne

Hvor Thyra kom fra, ved vi ikke, men et forsigtigt gæt udfra betegnelsen ‘Danmarks pryd’, må være at hun stammede fra danernes grænseområde, da kongerne sjældent fandt hustruer indenfor egne grænser. Måske har hun været fra øerne øst for Lillebælt eller Storebælt.

Gorms skelet

Man mener at have fundet Gorm den Gamles skelet. Da man gravede i gravhøjen viste den sig at være tom, alt indhold var fjernet gennem et hul i loftet. da man senere fandt en række skeletstumper under den første kirke, som Gorms søn Harald byggede i nærheden, mente man at det måtte være resterne af Gorm.
Hvis det virkelig er Gorm kan man konstatere, at han var 40-50 år da han døde, og at han var ca. 172 cm høj – en ret høj mand dengang. Han var ikke kraftig bygget, men som det hedder i rapporten “i lighed med de fleste midaldrende danskere til enhver tid led han af slidgigt i den nederste del af rygsøjlen”. Det svarer også meget godt til det billede man får af ham i krønikerne.

Gorm havde gigt. Det er stort set det eneste, man med nogenlunde sikkerhed ved om den konge, der betragtes som den egentlige stamfader til hele den danske kongeslægt, og som man via stamtavlerne – godt nok ad mange snørklede veje – kan føre vor nuværende dronning tilbage til.

Ifølge Saxo

“Kong Gorm den Gamle blev gift Thyra dater af Kong Æthelred (d. 879), og sammen fik de sønnerne: Knud og Harald. Knud omkom under et togt til Irland. Gorm elskede Knud og havde svoret, at han ville slå den ihjel, som overbragte ham budskabet om Knuds død. I stedet for at overbringe budskabet til kongen, hængte Thyra sorte klæder for vinduerne og klædte sig i en gammel sæk. Gorm spurgte hende, om det betød, at Knud var død, hvortil hun svarede: “Det sagde du, herre, og ikke jeg.”

Mon ikke at der er to Konger, som er blandet sammen?! Der var en dansk konge i England, som hed Gorm den Gamle og havde en søn, som hed Knud, og som var nær ven med Kong Æthelreds søn.

Tidspunktet for Gorms død er rimeligt præcist, for det er bestemt udfra det træ, der befandt sig i hans gravhøj.

Vigtige årstal

? – 958
konge fra ?
Søn af
Hardeknud og ?

Gift med
Thyra

936
Biskop Unni forsøger forgæves at få lov til at missionere.

Links til Gorm den Gamle

• Aksel E. Christensen: Mellem vikingetid og Valdemarstid. Et forsøg paa en syntese; Historisk Tidsskrift, Bd. 12, rk. 2; 1966
• Vilh. la Cour: Hvem byggede “forbindelsesvolden mellem Haddeby nor og Danevirke sø?; Historisk Tidsskrift, Bd. 8, rk. 2; 1909
• Vilh. la Cour: Kong Gorm og Dronning Tyre; Historisk Tidsskrift, Bd. 9, rk. 5; 1926
• Kr. Erslev: Dronning Tyre og Dannevirke; Historisk Tidsskrift, Bd. 9, rk. 6; 1929
• Lis Jacobsen: Kong Haralds og Kong Gorms Jelling-Monumenter; Scandia, Bd. 4; 1931; s. 234-269
• Henrik Larsen: Hvad Ret havde Gorm den Gamle og hans Slægt til Danmarks Throne?, Historie/Jyske Samlinger, Bd. 5, Rk. 3; 1937
• Bent Østergaard: Sven Estridsens danmarkshistorie. Danmarks politiske historie ca. 890-985; Historie/Jyske Samlinger 1994