Harald og den tyske kejser

Harald frygtede den tyske Kejser og det sikkert med god grund. Han var blandt andet bange for, at han ville blive nødt til at acceptere kejseren som sin overherre. Ved at lade sig døbe kunne kejseren ikke længere bruge kristning som begrundelse for en invasion, og ved at befæste Hedeby og forbinde dens fæstningsvold med Dannevirke forberede han også på en militær situation.

Det blev dog i stedet danerne, der angreb først. Da Harald i 973 fandt ud af, at Otto 1. var død benyttede han sig af lejligheden til et hurtigt togt ned i Tyskland, men lykken var ikke med ham. Kun et år senere havde tyskerne erobret Hedeby og Dannevirke samt besat Sønderjylland.

Tyskernes modangreb er sikkert grunden til at man på kort tid byggede de fire ringborge. Men de kom dog ikke til spille nogen stor rolle i kampen mod tyskerne. De stod kun lige akkurat færdige, da det lykkedes Harald at drive tyskerne ud af landet, og endda udvide det danske område fra Ejderen og ned til Elben. Og de pralende ord på Jellingestenen om erobringen af Norge blev også klaret, selvom det dog kun var den sydligste del af landet.

Fadermord

Ringborgene var dog ingen hjælp, da Haralds egen søn Sven gjorde oprør mdd sin far. Harald måtte så hurtigt som muligt flygte, og kort tid senere blev han dræbt på en  ø for den nordtyske østersøkyst.

Vigtige årstal

? – 987
konge fra 958
——————————————————————————–

Søn af
Gorm den Gamle og Thyra
——————————————————————————–

Gift med
ca. 965 Gunhild
ca. 970 Tove
——————————————————————————–

Vigtige årstal

ca. 960
Bispesæder grundlægges i Århus, Ribe og Slesvig
ca. 960
Harald Blåtand døbes
968
Dannevirke udbygges
974-82
Harald lader fire ringborge bygge
974-83
Tysk besættelse af Sønderjylland
986-87
Borgerkrig mellem Harald og Sven

Gorm, der senere fik tilnavnet “den Gamle“, blev 958 begravet i en mægtig gravhøj, der ligger i Jelling i Østjylland, hvilket kunne tyde på at Gorm den Gamle var konge i hvert fald for det sydlige Jylland.
I tilknytning til højen findes to mindesten, hvor der i Den Lille Jellingesten er ristet følgende runer i:

“kurmr kunukr karthi kubl thusi aft thurui kunu sina tanmarkar but”

eller på lidt mere forståeligt dansk:

“Gorm konge gjorde disse kumler efter Thyra sin kone, Danmarks pryd”

På Den Store Jellingesten er han også nævnt, her står der:

Haraltr kunukr bath kaurua kubl thausi aft kurm fathur sin auk aft thaurui muthur sina sa haraltr ias sar uan tanmaurk ala auk nuruiak auk tani karthi kristna

eller:

Harald konge bød gøre kumler disse efter Gorm fader sin og efter Thyra moder sin, den Harald som sig vandt Danmark al og Norge og danerne gjorde kristne

Hvor Thyra kom fra, ved vi ikke, men et forsigtigt gæt udfra betegnelsen ‘Danmarks pryd’, må være at hun stammede fra danernes grænseområde, da kongerne sjældent fandt hustruer indenfor egne grænser. Måske har hun været fra øerne øst for Lillebælt eller Storebælt.

Gorms skelet

Man mener at have fundet Gorm den Gamles skelet. Da man gravede i gravhøjen viste den sig at være tom, alt indhold var fjernet gennem et hul i loftet. da man senere fandt en række skeletstumper under den første kirke, som Gorms søn Harald byggede i nærheden, mente man at det måtte være resterne af Gorm.
Hvis det virkelig er Gorm kan man konstatere, at han var 40-50 år da han døde, og at han var ca. 172 cm høj – en ret høj mand dengang. Han var ikke kraftig bygget, men som det hedder i rapporten “i lighed med de fleste midaldrende danskere til enhver tid led han af slidgigt i den nederste del af rygsøjlen”. Det svarer også meget godt til det billede man får af ham i krønikerne.

Gorm havde gigt. Det er stort set det eneste, man med nogenlunde sikkerhed ved om den konge, der betragtes som den egentlige stamfader til hele den danske kongeslægt, og som man via stamtavlerne – godt nok ad mange snørklede veje – kan føre vor nuværende dronning tilbage til.

Ifølge Saxo

“Kong Gorm den Gamle blev gift Thyra dater af Kong Æthelred (d. 879), og sammen fik de sønnerne: Knud og Harald. Knud omkom under et togt til Irland. Gorm elskede Knud og havde svoret, at han ville slå den ihjel, som overbragte ham budskabet om Knuds død. I stedet for at overbringe budskabet til kongen, hængte Thyra sorte klæder for vinduerne og klædte sig i en gammel sæk. Gorm spurgte hende, om det betød, at Knud var død, hvortil hun svarede: “Det sagde du, herre, og ikke jeg.”

Mon ikke at der er to Konger, som er blandet sammen?! Der var en dansk konge i England, som hed Gorm den Gamle og havde en søn, som hed Knud, og som var nær ven med Kong Æthelreds søn.

Tidspunktet for Gorms død er rimeligt præcist, for det er bestemt udfra det træ, der befandt sig i hans gravhøj.

Vigtige årstal

? – 958
konge fra ?
Søn af
Hardeknud og ?

Gift med
Thyra

936
Biskop Unni forsøger forgæves at få lov til at missionere.

Links til Gorm den Gamle

• Aksel E. Christensen: Mellem vikingetid og Valdemarstid. Et forsøg paa en syntese; Historisk Tidsskrift, Bd. 12, rk. 2; 1966
• Vilh. la Cour: Hvem byggede “forbindelsesvolden mellem Haddeby nor og Danevirke sø?; Historisk Tidsskrift, Bd. 8, rk. 2; 1909
• Vilh. la Cour: Kong Gorm og Dronning Tyre; Historisk Tidsskrift, Bd. 9, rk. 5; 1926
• Kr. Erslev: Dronning Tyre og Dannevirke; Historisk Tidsskrift, Bd. 9, rk. 6; 1929
• Lis Jacobsen: Kong Haralds og Kong Gorms Jelling-Monumenter; Scandia, Bd. 4; 1931; s. 234-269
• Henrik Larsen: Hvad Ret havde Gorm den Gamle og hans Slægt til Danmarks Throne?, Historie/Jyske Samlinger, Bd. 5, Rk. 3; 1937
• Bent Østergaard: Sven Estridsens danmarkshistorie. Danmarks politiske historie ca. 890-985; Historie/Jyske Samlinger 1994