Efter Knud den Helliges død lykkedes det for oprørerne at få Oluf frigivet fra fangenskabet i Flandern. I stedet måtte Olufs yngre broder, den senere kong Niels, rejse til Flandern og indtage hans plads som gidsel. Olufs dronning, Ingegerd, var datter af Danmarks gamle fjende, Harald Hårderåde, og ægteskabet kan have været et led i forsoningen mellem Harald og Sven efter slaget ved Nisåen i 1062.

Al viden om Oluf – inklusive hans tilnavn – er farvet af eftertidens behov for at skildre Guds straffedom over det rige, der dræbte en helgen. Sandt er det da også, at Danmark blev ramt af hungersnød og pest, men det skete i store dele af det øvrige Europa, så det er noget sludder, når Saxo i sin danmarkshistorie fra omkring 1200 hævder,

“at i nabolandene var der fuldt op af korn, så det var det enkelte folk, der skulle straffes”,

men påstanden passer naturligvis i Saxos kram.

Det eneste man med sikkerhed ved, er at Oluf 1089 fik udnævnt Asser fra den jyske stormandsslægt Thrugot til biskop i Lund, efter at den hidtidige bisp Rikvla, en ven og rådgiver for Knud den Hellige var død.

Udnævnelsen af Asser, der senere kom til at spille en vigtig politisk rolle, er et af de første udtryk for, hvorledes stormandsslægterne stræbte efter at besætte de efterhånden velbeslåede bispedømmer, uden at der derfor var nogen garanti for, at de var så fromme og teologisk kyndige, som man måtte kunne forlange af et kirkeligt overhoved.

Selv om Saxo også mente at vide, at Oluf end ikke havde brød nok til at fejre julen med, var det næppe af sult, Oluf døde den 18. august 1095. Hvor han er begravet vides ikke.

Info

Søn af
Sven Estridsen og ukendt frille
——————————————————————————–

Gift med
Ingegerd af Norge
——————————————————————————–

Vigtige årstal

1089
Asser udnævnes til biskop i Lund

ca. 1090
Knuds helgenkåring forberedes

Da Harald døde, var der frit spil for Knud. Han kan endda have taget tronen med sin hær, altså uden sammenkalde høvdingene for at få deres billigelse, men det ved vi dog ikke.

I det hele taget gik Knud 2. meget ind for at klare tingene lokalt. Der var ingen forbindelse til paven i Rom, i stedet forsøgte kongen med rige gaver til de danske domkirker af få lavet en dansk kirke, der var uafhængig af paven – og måske endda i taknemmelighedsgæld til ham selv! I et gavebrev til domkirken i Lund, blev den skånske biskop fritaget fra at skulle beværte kongen og hans følge, og desuden kunne indkassere de bøder, der måtte blive udstedt i den skånske område.

Knud 2. blev efterhånden mere og mere upopulær. Eftertidens kilder giver forskellige tiltag skylden: forsøg på at indføre tiende, forhøjede skatter, inddragelse af almene rettigheder. Men i sidste ende blev dog hans udbydning af leding. Det vil sige, at han gjorde brug af sin kongelige ret til at kommandere landboerne ud som soldater, en tidlig form for værnepligt. Disse ledingsfolk fik desværre ingen løn udover sold, og skulle selv holde sig med kost – samtidig med at markarbejdet hjemme blev forsømt. Så alt i alt var det en upopulær beslutning Knud d. 2. traf, da han bød til leding for at indtage England.

Samtidig blev kong Knud selv optaget en mulig trussel i Slesvig, og nåede derfor først for sent frem til Limfjorden, hvor ledingsflåden skulle have været klar. Mange var allerede taget hjem igen, og en stor del af folkene var i utilfredshed med kongen slet ikke mødt op.

Kong Knud ville straffe de udeblevne med bøder, men det fik de eller så besindige jyder til at gøre oprør. Knud måtte flygte; først til Slesvig, så til Fyn hvor han endte med at søge tilflugt i Sankt Albani Kirke – dog uden større held, da både Knud, hans hirdmænd og en munk blev dræbt den 10. juli 1086.

Helgenkåringen kommer i stand

Ikke så snart var Knud død, før arbejdet med at få ham helgenkåret gik i gang. Først blev der læst tegn i sol og måne, blandt andet ved at føre ild over den dræbtes ben. Hvis ilden går hurtigt ud i stedet for at antænde er det et hellighedstegn. Desuden tolkede man en efterfølgende forringet vækst for landbruget som et tegn på Guds utilfredshed med drabet.

Knuds broder, der senere blev kendt som Erik Ejegod, fik med blandt andet et personligt besøg hos pave Urban 2. kong Knud kåret som helgen. Og i 1101 blev Knud den Helliges lig flyttet fra den simple begravelsesplads til et gyldent helgenskrin, der blev anbragt på alteret i Sankt Knuds kirke i Odense.

Helgenkåringen af Knud 2. var dog ikke uden politiske undertoner. Med denne handling sendte paven et tydeligt signal til den tyske kejser, som han var i evigt klammeri med. Og den åbnede mere op for muligheden for at få et selvstændigt nordisk ærkebispesæde.

Info

Søn af
Sven Estridsen og ukendt frille
——————————————————————————–

Gift med
ca. 1082 Edel af Flandern
——————————————————————————–

Vigtige årstal

1085
Knud den Hellige udbyder leding for at generobre England

1078
Kongens gavebrev til Lundekirken