May The FORCE blive fordelt bedst muligt

Skal din side sælge – produkter eller ideer – så duer det ikke, at det hele bare er en ensartet flade. Der skal bruges effekter for at fokusere brugerens opmærksomhed på de vigtigste punkter. Men hvis du tror at alt er lige vigtigt og derfor skal fremhæves, så tager du fejl! Og du ender med at skyde dig selv i foden og ødelægge enhver mulighed for salg…

Forestil dig…

Effekt ligeligt fordeltat du på din side har 10 elementer og en samlet mængde effekt-point på 100. Hvis det blot vises som en side med tekst uden at noget fremhæves, så får alle elementer 10 point hver. Et element fremhævetLaver du nu en overskrift i en anden skrifttype (+50p), gør den større (+50p) og i en anden farve (+50p), så bruger du nu 250 point på den. Så får resten af elementerne 83,3 point hver (1×250 + 9×750/9=1000). Den ekstra opmærksomhed dette element nu får, tager vi altså fra de øvrige elementer. To fremhævede elementerTager vi nu et andet element og skifter det ud med et billede (+100p), så forbruger det nu 200 point. Så får resten af elementerne 68,75 point hver (1×250 + 1×200 + 8×550/8). 4 fremhævede elementerNej, der er altså lige et par af de andre elementer der er sindsygt vigtige at få pointeret, så de fremhæves også for 200p hver. Resten deler nu 150 point, altså 25 til hver (1×250 + 3×250 + 6×150/6). I mit eksempel er der kun 10 elementer, på din websider er der mange flere, men der gælder de samme principper: fremhæver du et enkelt element eller flere, så sker det på bekostning af resten af sidens elementer.

Afdeling for special effects

Graduer dit effektforbrug
Normalt er der nogen standarder for letlæselig tekst. Hvad de er, bliver for omfattende at komme ind på her, men man skal have gode grunde til at gøre tingene på en anden måde, for det går ud over at det skal være letlæseligt. Men ved at lave variationer kan vi fremhæve dele af teksten eller bestemte grafiske elementer. Når vi skal fremhæve ting, har vi en række effekter: Størrelse: stor, større, størst Noget stort er bedre til at fange opmærksomheden end noget, der er småt. Men noget småt i en stor tom flade – er stort! :-) Tekst: skift skrifttype, kursiv, fed Nogle skrifttype er bedre til at fange opmærksomhed end andre. Og de mere professionelle fonte findes f.eks. i flere forskellige tyngder. Farver: kontrast, pang-farver, advarselsfarver Et farveskift giver i sig selv lidt opmærksomhed, men skifter man til en kontrastfarve er der større effekt. Og farver som rød eller gul fanger mere opmærksomhed end mange andre.

Guld, sølv, kobber

Inden du gør mere, så kig på dit indhold – for det er jo DET, der den vigtige ingrediens her. Vurder, hvad der er vigtigst på siden, næstvigtigst, tredjevigtigst osv. Overvej derefter hvilke effekter du vil gøre brug af hvor, test det (!) og se om det fungerer. Lad også andre kigge og se, om de opfatter din fremhævning på samme måde som du selv.

One to rule them all

Og kun et enkelt element kan være vigtigst! Lad være med at tro at du kan flytte flere elementer op på første klasse, for det eneste du får ud af det, er en generel nedgradering af både vigtighed og overskuelighed. På de tre første pladser kan der kun være et element, der er ikke plads til flere på sejrsskamlen. Først nede i fjerde  niveau kan du begynde at dele ud blandt flere forskellige elementer.

Del det bare:

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
ellegaard

ellegaard

Uddannet underviser, IT-administrator og nørd. Har arbejdet med design og udvikling af WordPress-løsninger siden 2005.