store NØDDER

De store billeder har – ligesom den høje header – overtaget websiderne. Der var engang, hvor billederne var noget vi skulle tage hensyn: endelig ikke for store, for det smadrede download tiden alvorligt.

Sådan er det helt åbenlyst ikke mere, for der kastes enorme billeder på websiderne. Men hvis et billede siger mere end 1k ord, så giver det jo også god mening at bruge billederne. Der kastes store – enormt store! – billeder ind på siden, eller bruges som baggrund. Hvor vi før sad og brugte tid på at optimere billeder og lægemange små ikoner ind i sprites, så smides hele billedet bare på i fuld opløsning.

Det giver nogen fantastiske webdesigns, men de stiller også krav om en hurtig og stabil internetforbindelse ellers forsvinder den gode oplevelse i ventetid. Og glem alt om at se disse sites  på mobile enheder!

Glem i det hele taget at se standarddesignet på den mobile enhed, for nu laver vi bare et ekstra design tilpasset den mobile enhed. I hvert fald så længe vi kan skelne mellem mobile og faste enheder, for iPads/tablets har unægteligt sløret grænserne noget…

 

ellegaard

ellegaard

Uddannet underviser, IT-administrator og nørd. Har arbejdet med design og udvikling af WordPress-løsninger siden 2005.