store FØDDER

På samme måde som at vi ser store headere, så har også footerne udvidet sig betragteligt. Fra at være en smal linie, der med små skrifttyper oplyste om copyright og måske lidt geografisk info, så er det nu en integreret del af designet. Masser af links til centrale sider, flotte grafiske effekter der afslutter siden. Og her gør det mig altså ikke så meget at der ‘svines’med pladsen, for her kommer jeg kun, når jeg har læst det væsentligste og er klar til at blive ledt videre i systemet.

Info-foden

Footer fra bbc.com
bbc.com fylder ud med links til områder
Denne version ses ofte i Corporate Design, forretningsmæssige sider med stor fokus på indhold fremfor form. Eksemplet fra bbc.com viser genveje til dette temmelig store sites forskellige underområder. Den måde at vise vej til hovedområder giver rigtig god mening på websteder, hvor navigationen foregår i menuer med JavaScript eller Flash. For søgemaskinerne ser ikke disse links og  man går derfor glip af en masse linkjuice – med mindre man altså fokuserer på søgemaskineoptimering af interne links og laver en række links i footeren. Men ellers drejer sig primært om kontaktinformationer om virksomheden – eller i tilfældet med mange dagblade, hvor den er brugt nærmest som kolofon, altså med oplysninger om ansvarhavende redaktør og den slags.
Footer fra dagbladet information
Dagbladet Information kolofon i footer
De store fødder kan også bruges til at indholde andre primært praktiske ting. For eksempel kan der anbringes et søgefelt hernede, så det ikke optager vigtig plads i en for stor header.

Mange steder ser man også forskellige former for “call-to-action” anbragt i footeren. Det giver naturligvis kun menig, hvis det skal gentages på mange sider på sitet – ellers ville det være meget bedre placeret i selve hovedfeltet.

footer fra infinvision.com
footer fra infinvision.com

Jeg har også set websteder med fora, der viser de seneste indlæg/kommentarer i komprimeret form i footeren.

Den grafiske fod

 Med den grafiske fod forsøger designeren at lave en sammenhæng med headeren; at afslutte siden på en måde, der bringer minder om og hænger sammen med headeren. Her handler det ofte om form mere end indhold.

 Det kan gøres eller mindre elegant, men som regel giver det webstedet en bedre oplevelse af helhed og sammenhæng, end hvis der ikke blev rundet af.

Flot grafisk sammenhæng mellem header og footer
Flot grafisk sammenhæng mellem header og footer
Header og footer design hænger sammen grafisk
Naturlig kobling mellem top og bund http://www.89bytes.com/
Som i det sidste eksempel her over, så er der ofte en tendens til at lade sidefoden være jorden, grunden, det solide grundlag. På den måde bliver der fast grund under resten af siden, den falder til ro og bliver stabil. En anden trend er den meget større brug af grafik. Det giver det dygtige illustratorer mulighed for at lade deres talent komme udfoldelse uden at det kolliderer med siden indhold. Mange steder adskiller footer (og ofte også header) sig fra midterfeltet ved et dramatisk farveskift. Her arbejdes der virkeligt med kontraster for at vise en adskillelse mellem de forskellige områder. Det gør nemt for brugeren at se det vigtige og ignorere det uvæsentlige, uden at det forsvinder – for vi skal jo bruge funktionaliteten i disse områder.

Sammenhængen kan også komme uden at der behøver at være en masse indhold i footeren. Nedenstående er sakset fra en side med en designer med fokus på minimalistisk design – surprise! Jeg er dog ret vild med effekten.

Minimalisme fra Kyle Meyer
Minimalisme fra Kyle Meyer

Eksterne links:

35 Inspiring headers and footers

Del det bare:

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
ellegaard

ellegaard

Uddannet underviser, IT-administrator og nørd. Har arbejdet med design og udvikling af WordPress-løsninger siden 2005.