Twitter vil fjerne tweet-tæller og adgang for 3.-part

Twitter har annonceret, at de vil fjerne tælleren fra den Twitter-knap, der mange steder er integreret i websider, som en nem måde at sprede budskabet på. Og samtidig fjerne adgangen til den det samme tal for 3.-parts udviklere.

Hvorfor i alverden vil de gøre det, giver det overhovedet mening?

For at kunne komme med et fornuftigt svar på det spørgsmål, er det nødvendigt at kigge på, hvad det kan have af konsekvenser.

  • Hvis du er blogger, vil dette tal ikke længere være der til at vise hvor mange, der har delt indholdet tidligere. Vil det give mere eller mindre interaktion?
  • Hvis du er online professional, der bliver betalt for at promote forskellige mærkevareprodukter, så mister du en meget nyttig visning af din popularitet – og dermed, hvor meget dine ydelser betyder for spredningen af et budskab.
  • Hvis du er 3.parts udvikler, så mister du muligheden for at integrere disse vigtige tal og dermed falder dit produkt kraftigt i værdi for dine kunder.

Hvorfor gør Twitter dette?

Der er helt sikkert flere grunde til det, men her er nogen bud:

  • Der er penge i skidtet!
  • Der er penge at spare, ved ikke længere at skulle vise dette tal
  • De vil slippe for at udstille, at der deles mere på Facebook end på Twitter
  • Mobilverdenen er fremtiden, og her er al plads værdifuld.
  • Twitter vil flytte brugere til Twitter.com og deres egen app. Det giver flere muligheder for at sælge reklamer.
  • De vil gerne flytte flere 3.parts produkter over til at bruge nyindkøbte betalingsbaserede Gnip (https://gnip.com/)

Uanset årsag, så vil det utvivlsomt have påvirke balancen mellem de sociale medier.

Fjernelse af tælleren på bloggen får måske de andre til også at fjerne deres tællere, med de mulige konsekvenser, jeg omtalte ovenfor. Vi vil stadig have behov for at se og påvise en trafik og indflydelse, så må vi finde tallet et andet sted. Det besværliggør det, men ikke katastrofalt.

Der er ingen tvivl om, at disse tællere kan udløse en ’lemming-effekt’: ”nogen/mange har gjort det, så må jeg også hellere”.  Hvis den udebliver, vil der ske et generelt fald i antallet af delinger på de pågældende platforme.

Hvis Twitter ser deres (lavere) tal som en trussel, fordi den viser mindre aktivitet på Twitter end eksempelvis på Facebook – og det gør de utvivlsomt – så risikere de med fjernelse af denne tællere er fremskynde en allerede igangværende udvikling væk fra Twitter.

Mange professionelle – og temmelig mange amatører – bruger tredjeparts programmer og apps, fordi de er langt lettere/hurtigere at bruge end Twitters egne. Besværliggøres arbejdet med Twitter samtidig med en faldende popularitet, så vil det være katastrofalt for Twitters placering som en af de store blandt sociale medier.

Så det store spørgsmål her må være: Er Twitter firstmover mod en større grad af paywall-løsninger – eller er de i gang med at grave deres egen grav?

Hvad tror du?

Del det bare:

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
ellegaard

ellegaard

Uddannet underviser, IT-administrator og nørd. Har arbejdet med design og udvikling af WordPress-løsninger siden 2005.