Nu er det ikke alt, der passer ind i et skema, og derfor kan der nogen gange være behov for at lave tilpasninger eller specialprogrammeringer.

Det kan selvfølgelig også lade sig gøre. Så foregår det bare efter medgået tid eller med en fast aftalt pris. Til den slags opgaver er min timeløn 960,- kr ekskl. moms

Men i stedet for at kigge på prisen, så find lige ud af, hvor meget min hjælp er værd for dig. For kan en time af min tid øge dit overskud med 1.000 kr per måned, så er den udgift jo hurtigt tjent hjem, ikke?

WordPress udvikling med erfaring

Udvikling til WordPress handler om at kunne udvikle moduler, der arbejder sammen med WordPress – ikke imod. Det kræver et indgående kendskab til opbygningen af WordPress og til, hvordan de enkelte dele er tænkt.

WordPress udvikler sig konstant – forbedres, får nye funktioner og bedre sikkerhed. Derfor skal specialudvikling overholde WP standarderne for at kunne fungere i længst mulig tid. Det duer ikke, at et nyudviklet plugin gør brug af funktioner, der forsvinder i næste opdatering af grundsystemet.

Mange udviklere – især hos bureauer, der outsourcer til østen eller fjernøsten – kan udvikle ting i PHP, men kender ikke til WordPress. Det betyder, at det udviklede ikke er optimeret til WordPress og i stedet bliver et problem for stabilitet og hastighed på længere sigt.

Andre eksempler

Opgaver jeg tidligere har løst på den måde har været:

  • Programmering af SaaS (software as a service) baseret på WordPress platform
  • Programmering af WordPress plugin
    Ikke alt findes i forvejen, nogen gange kræver det bare en helt speciel funktion.
  • Konsulent
    Behovsvurdering eller vejledning
  • Som mellemled/oversætter mellem kunde og programmører
    Jeg taler både dansk og programmørsk
  • Undervisning i WordPress, LinkedIN og andre sociale medier
    Min baggrund som underviser gør mig ideel til at formidle selv tungt stof.