Den simple kontaktformular

Kontaktformular er et vigtigt element i din kontakt med brugeren

Din kontaktformular, hvad er formålet med den?

Det bør være det første spørgsmål, du stiller dig selv – inden du går i gang. Hvilke informationer har du reelt behov for, for at den løser sin opgave?

Du har sikkert ikke brug for andet end deres mailadresse.

3 felter er max i kontaktformularen

Eksempel på kontaktformular med for mange felter
Hvem gider udfylde så mange felter?

Adskillige undersøgelser viser, at tre felter er det bedste kompromis. Beder du om flere informationer, så falder brugerne fra.

Hvad har du brug for?

  • informationen fra kunden
  • mulighed for at svare tilbage

Mere behøver du reelt ikke! Når du først har gang i kommunikationen, så kan du bede om mere information. Som fx navn og evt. mobilnummer.

Så du kan altså nøjes med to felter:

  • mail-adresse
  • besked-felt

Hvis du gerne vil virke lidt flink i dit svar, så kan du bede om et navn også. Så du kan starte svaret med “Hej John”. Men det er ikke nødvendigt, så lad være med at kræve at det bliver udfyldt.

Så har du tre felter – og mere behøver du ikke. Selv tak.

Led brugere på vej med layout

Den simple kontaktformular 1
Let at overskue og udfylde

Layoutet på din kontaktformular skal lede brugeren fra felt til felt på en letforståelig måde.

Tydelige etiketter

Sørg for, at der er tydelige etiketter/labels på hvert felt.

Det har i en periode været smart at droppe etiketten og i stedet nøjes med at skrive felttypen som ‘nervøs tekst’ i selve feltet. Men så kan jeg ikke længere se typen på det felt, jeg er begyndt at skrive i. Det duer ikke.

Let og overskueligt flow

Lad det være i en enkelt kolonne. Så ved brugeren hvad retning det går, og kan taste løs uden at komme i tvivl undervejs.

Af samme grund bør der også være et naturligt forløb i de enkelte felter. bed fx altid om postnr før by – det modsatte skaber kun forvirring.

Validering af input

Du gider ikke svare på spørgsmål

Forestil dig situationen, hvor en potentiel kunde vil i kontakt med dig, for at få lidt mere info om et produkt inden køb. Kunden udfylder din kontaktformular med et spørgsmål, men skriver forkert i sin egen email.

Nu har du reelt ikke nogen mulighed for at svare på spørgsmålet.

Du har nu ikke bare mistet et salg. Du har også en utilfreds ex-kunde, der går nu rundt og fortæller, at du ikke gider vende tilbage med svar på spørgsmål. “Elendig kundesupport” er overskriften på den historie. Og det er skidt for forretningen.

Verificer det indtastede

Kan vi sikre os, at det indtastede er korrekt, så er vi meget langt. Og det vigtigste er selvfølgelig, at kontakt-info er korrekt, for så kan vi vende tilbage og tjekke op på resten.

Og her er mail-adressen det mest almindelige at bruge. Det er nemt at svare tilbage på, du er ikke afhængig af at træffe nogen hjemme og risikoen for misforståelser er minimal.

Vi kan kontrollere mailadressen i en kontaktformular på flere måder:

  • er det en mailadresse?
  • skriv den igen
  • verificer med svar
  • suppler med telefonnummer

Er det en mail?

Sådan er en email opbygget
En mailadresses anatomi

Første led er en kontrol af, hvor sandsynligt det er, at det indtastede er en mailadresse. Den skal som minimum indeholde

  • prefix
  • et snabel-a (@)
  • domæne

Prefixet er typisk et navn eller initialer, men vi har ingen mulighed for at verificere den del. Den skal bare være der, før snabel-a.

Et snabel-@ er unikt for en emailadresse, så hvis ikke det er der er – så er der noget galt!

Domænet – som kommer efter snabel-a – består af en fortekst og et “top-level” domæne (TLD). Førhen kunne vi teste for godkendte top-level domæner, men nu er der for mange af dem til at det fungerer i praksis. I stedet må vi nøjes med at kontrollere, at vi har noget før og efter et punktum.

Hvis vi har alle de tre elementer, så der er sandsynlighed for at det er en email. Men vi kan ikke være helt sikre.

Er det den rigtige email?

Dobbelttjek af email på kontaktformular
Verificering af email ved dobbelt indtastning

Nu kender vi jo af gode grunde ikke brugerens mail på forhånd, så det er svært for os at kontrollere. Men vi kan introducere en form for selvkontrol.

Man kan godt skrive “husk at kontrollere din email” og så vil nogle få gøre det – men det er bedre at tvinge dem til det.

Det kan vi gøre ved at indføre et ekstra felt: “Gentag email”

Ved at bede brugeren indtaste mailen to gange i træk, er risikoen for at den indeholder en tastefejl væsentligt lavere.

Hvordan undgår jeg spam i kontaktformular?

Med enhver formular er der en risiko for, at du i stedet for reelle henvendelser får en masse spam. Kontaktformularen er en nem måde at få direkte forbindelse med din indbakke, og det ved dem, der lever af at sende spam ud.

Du kan besværliggøre det ved at opsætte forhindringer som CAPTCHA – de her irriterende felter, hvor man forventes at svare på noget en ‘robot’ ikke kan regne ud. Men problemet er, at de netop er irriterende for alle andre.

En bedre mulighed er at bruge en ‘honey pot trap’ – en ‘honningkrukke-fælde’. Den fungerer på den måde, at der er felt, der er findes i siden kode, men er skjult for brugeren. Det fleste bots vil udfylde det (da de læser koden direkte), så alle besvarelser hvor dette felt er udfyldt, kan automatisk sorteres fra.

Er kontaktformularen den rigtige løsning?

Som jeg nu har gennemgået ovenfor, så er det med at få de rigtige oplysninger fra dine brugere ikke nemt. Så måske er kontaktformularen ikke altid den rigtige løsning.

I stedet kan du indsætte et link til en mailadresse. Det vil resultere i, at brugerens mailklient åbner – og så er chancen for at du får en korrekt mailadresse langt større!

Desuden har rigtig mange en signatur i mailen, der indeholder en mængde andre informationer, såsom position, telefonnr og måske endda et link til deres LinkedIn-profil, hvor du kan finde resten.

Hvis du laver en knap, så bliver det endnu tydeligere, hvad du gerne vil have dem til at gøre.

Læs mere om kontaktformular

Her er lidt mere læsestof, hvis du vil grave dig lidt længere ned i emnet:

ellegaard

ellegaard

Uddannet underviser, IT-administrator og guru. Har arbejdet med design og udvikling af WordPress-løsninger siden 2005.