Da Anja kom til mig et ønske om at lave et datingwebsted med videoprofiler på nettet, var jeg i første omgang lidt tilbageholdende.
For man kan meget med WordPress, men der er også grænser. Inden jeg sagde nej tak til opgaven, undersøgte jeg mulighederne og det viste sig, at det faktisk godt kunne lade sig gøre!
Med en kombination af flere forskellige plugins, herunder brugerforum’et BuddyPress, lykkedes det at skabe en platform med alle de ønskede muligheder.
Det er ikke den perfekte version, men den løser opgaven. Og det til en pris langt under hvad et specialudviklet system ville koste.
Så WordPress var en god løsning til version 1 af webtjenesten Tid med Dig.
Den vigtigste del af en platform af den her slags er sikkerhed for diskretion. Derfor var det vigtigt, at brugerne (og andre!) kun kunne se de informationer, de skulle have lov til. Det krævede en del specialkode at få BuddyPress til at løse den opgave, men det er lykkedes.
Webstedet indeholder desuden en blog med forskellige gæstebloggere, der kun er tilgængelig for brugere, der har købt sig til adgang.
Og så er der en hel webshop inde bagved, der sælger både medlemskab til datingside og til bloggen – og sørger for at opkræve det månedlige abonnement.
Tjenesten trækker af praktiske årsager videoerne fra Vimeo, men de kunne sagtens ligge lokalt sammen med WordPress.
ellegaard
Uddannet underviser, IT-administrator og WordPress-guru. Har arbejdet med design og udvikling af digitale løsninger siden 2005.