Jo mere dit indhold er fokuseret på konvertering, desto større er chancen for at det sker. Det er ganske enkelt og ligetil – og der er intet magisk over det.
Derfor handler det om at få fjernet alt, der kan distrahere dine brugere fra det egentlige formål. Det formål, som du måske endda via reklamer har betalt dem for at nå. Om det så er at købe et produkt, bede om mere info eller tilmelde sig en nyhedsmail, det er lige meget.
Det er samme formål – så her er opskriften:
Den gode landingsside
Kravene til din landingsside er enkle:
- Målrettet,
- enkel og
- lækker.
- Action!
Målrettet indhold
Selvom det kan virke åbenlyst, er det vigtigt at påpege, at indholdet på din landingsside skal være målrettet din ønskede målgruppe.
For at kunne målrette dit indhold korrekt, er det nødvendigt at kende dine besøgende og deres behov og ønsker.
Hvis dine besøgende kommer fra en annonce, har du allerede givet dem en idé om, hvad de kan forvente at finde på din landingsside. Det er derfor vigtigt at sikre, at det lovede indhold faktisk er til stede på siden. Der skal være en klar sammenhæng mellem annoncens budskab og indholdet på landingssiden.
Hvis du har lovet dine besøgende svar på et bestemt spørgsmål, så skal svaret være blandt det første de ser. Hvis du sælger et produkt, skal du gøre det let for dem at købe produktet med det samme.
Det er også vigtigt at forudse de spørgsmål, som dine besøgende måtte have i hovedet, når de lander på din landingsside, og besvare dem klart og tydeligt.
To eksempler:
Hvis du kører en annonce for et fitnessprogram, der lover at hjælpe folk med at tabe sig og komme i form, bør landingssiden afspejle den besked.
Landingssiden kunne indeholde information om programmet, vidnesbyrd fra tilfredse kunder og en opfordring til handling om at tilmelde sig.
Hvis landingssiden i stedet handlede om noget helt andet, ville de besøgende blive forvirrede og muligvis miste tilliden til programmet.
Forestil dig, at du kører en annonce for en bryllupsfotograf, der lover at fange de vigtigste øjeblikke på den store dag.
Landingssiden skal indeholde information om fotografering af bryllupper, priser, portfolio og måske en formular til booking.
Hvis landingssiden i stedet handlede om familieportrætter eller landskabsfotografering, ville de besøgende ikke føle sig tiltrukket af det tilbudte og sandsynligvis klikke væk fra siden.
Forenkling af indhold
Der skal ideelt set kun være en mulig udgang: KONVERTERING.
Det betyder, at alt andet er overflødigt og kan tage opmærksomhed fra dit hovedformål: at få læseren til at klikke på knappen.
Derfor er landingssider ofte uden sidehoved og -fod, da der her er masser af elementer, der kan forstyrre: navigation, links osv.
Dem vil vi normalt ikke have med på landingssiden. Og så er det godt, at der i de fleste tilfælde er mulighed for at vælge en sideskabelon uden disse elementer.
SIDEHOVED OG SIDEFOD FRA
LANDINGSSIDER
Skab et godt læseflow
Din side skal være nemt at skimme/hurtiglæse. Så det skal være med
hvor der sker noget nyt.
Du skal gøre det nemt for mig at få et overblik,
hive de vigtigste punkter ud
og skabe forståelse på meget kort tid
– og så præsentere den helt rigtige løsning for mig.
Tydelig handling
“Don’t make me think”!
Vis mig tydeligt, hvad jeg skal gøre.
Det er vigtigt, at få markeret den ønskede handling så tydeligt som muligt. Hvis jeg skal lede efter den, er der stor risiko for, at jeg ombestemmer mig eller min opmærksomhed bliver afledt. Det duer ikke.
Hvis du på en måde kan skabe en form for ‘sidste chance’, så vil det øge din konvertering. Enten en form nedtælling eller med dit valg af ord. Kan du formidle en følelse af, at det haster med at træffer en beslutning, så får det flere til at trykke på knappen. Skynd dig at bruge det trick!
Checklist for landingssider
ellegaard
Uddannet underviser, IT-administrator og WordPress-guru. Har arbejdet med design og udvikling af digitale løsninger siden 2005.