Windows 10 indeholder en mængde funktioner, der er lavet for at spare dig tid i hverdagen. Lær dem lidt efter lidt og udnyt din tid mere effektivt end før.

Det handler om vaner – de dårlige skal aflæres og nye skal ind i stedet. Jeg kan varmt anbefale Atomic Habits af James Clear, hvis du har behov for et skub i den rigtige retning.

Brug Tastaturet

Når du skriver, har du to hænder på din keyboard. Lad være med at spilde din tid med at flytte den ene hånd til musen for at klikke eller flytte – hvis det kan gøres med en genvej på tastaturet.
Og har du fat i musen, så ligger den anden på tastaturet og kan lave genveje – eller forstærke dine klik.

Tastaturgenveje er lavet for at du kan gøre ting hurtigere og bedre. Fx. Ctrl+C for kopiering og Ctrl-V for indsæt, som sammen med musen i højre hånd giver en effektiv klippe/klistre-funktion. Sammen med Ctrl+S for at gemme og Ctrl+Z for Fortryd er det nok mine mest brugte genveje.

Jeg har tidligere skrevet om genveje i Windows og WordPress ovre på WP Pro, så hop derover og besøg den artikel mellemrum for at indøve nye genveje!

Eller tjek Windows PowerToys for gode værktøjer til oprettelse og håndtering af tastaturgenveje.

Udnyt skærmen

Uanset om du har en enkelt stor eller flere mindre skærme, så er der flere muligheder for at udnytte dem bedre.

Sidder du og arbejder koncentreret på en enkelt tekst eller programmere, så er det fint med at lade en enkelt applikation/program fylde hele skærmen. Men laver du fx research, har du behov for at have flere dokumenter/browsere åbne og samtidig notere i en helt tredje applikation.

Her kan der virkelig hentes noget ved at bruge:

  • tastaturgenveje til skift mellem vinduer (Alt+Tab)
  • Windows-tasten sammen med Pil højre og Pil venstre, flytter vinduet rundt mellem forskellige placering på skærmen.
  • Win-tast+ Pil op og Pil ned giver henholdsvis maksimeret vindue (fuld skærm) og minimeret (ned på værktøjslinjen)
  • Med FancyZones fra Power Toys kan du lave mere varierede opdelinger af din skærm.

Morten Ellegaard - selvportræt med vest og hat
ellegaard

Uddannet underviser, IT-administrator og WordPress-guru. Har arbejdet med design og udvikling af digitale løsninger siden 2005.

Lignende artikler