ALT MED LOGO!

Det er sloganet for Ziwes Eye-Catching Branding. Hvis synlighed er målet, så er Jesper den rette mand.

Egentlig skulle Jesper Ziwes‘ websted bare optimeres. Men det var begrænset, hvor meget vi kunne hente ud af det eksisterende websted, tema og sidebygger var for tung at danse med. Så det blev i stedet til en ombygning med samme designstil og med et let tema og uden en tung sidebygger går det helt anderledes hurtigt nu!

Undervejs bestemte Jesper sig for også at forbedre nogle af teksterne ud og det fik Mads Michelsen fra Hey Content lov til at klare.

Webstedet havde allerede efter en uge flere besøgende og de enkelte sider klatrer stadig opad i søgningerne. 

Screenshot forsiden ziwes. Dk

Det er bygget i WordPress (selvfølgelig! ;) ) på standardtemaet Twenty Twenty-One. Så temaet spiller fint sammen med blokeditoren og er samtidig let og hurtigt.

Det lykkedes mig også at overtale Jesper til at tegne en serviceaftale på webstedet, så der er styr på både backup og sikkerhed – og han kan løbende få lavet småændringer uden at skulle være nervøs for udgifterne.

Jo jo, det skal han nok blive glad for! :)

Morten Ellegaard - selvportræt med vest og hat
ellegaard

Uddannet underviser, IT-administrator og WordPress-guru. Har arbejdet med design og udvikling af digitale løsninger siden 2005.

Lignende artikler