Det kan virke så selvfølgeligt og overflødigt, men jeg siger det alligevel: Der skal afsættes tid til at skrive de opslag, der skal på sociale medier.
Din – eller virksomhedens – sociale medie profil er afhængig af regelmæssigt at få tilføjet godt og relevant indhold. I hvert fald hvis målet er at have en fast skare af lyttere, man kan målrette et periodevist salgsarbejde mod.
Godt indhold kommer ikke af sig selv, det kræver en arbejdsmæssig indsats. Og den tid skal afsættes på ugeskemaet, hvis der skal regelmæssigt indhold på.
Til gengæld kan netop den faste placering i skemaet give grobund for ideer hen over ugen, så det faktisk viser sig at være lettere at få skrevet indholdet, når du endelig sætter dig til tasterne.
Jeg bruger Feedly til at læse min daglige nyhedsstrøm af fagrelevant indhold. Og det giver mig en meget nem metode til at arkivere materiale/links, der måske kan bruges som udgangspunkt for et opslag.
Så med et enkelt klik/tryk har jeg gemt ideen og skal ikke tænke mere på det.
Når jeg så når til det tidspunkt, hvor jeg har afsat tid til at skrive, så har jeg en stor kasse med ideer jeg bare kan bruge løs af!
ellegaard
Uddannet underviser, IT-administrator og WordPress-guru. Har arbejdet med design og udvikling af digitale løsninger siden 2005.