Shortcodes er små stykker kode i firkantede parenteser, som indsættes i indholdet på en WordPress-side eller -indlæg. De fungerer som en genvej til dynamisk indhold – uden at du behøver kode noget selv.
Et simpelt eksempel kunne være en genvej til at indsætte et galleri med bestemte billeder, defineret ved deres ID:
[gallery ids="1,2,3"]I stedet for at skulle skrive hele koden, så henviser vi bare til funktionen ved hjælp af genvejskoden. Og samtidig kan vi så tilføje nogle argumenter, der videresendes til funktionen, som her billede-ID.
Der kan sagtens være flere argumenter end bare et enkelt sæt.
Den officielle beskrivelse lyder sådan:
“Shortcodes are a simple set of functions for creating macro codes for use in post content.”
En genvej til kode i din tekst
Du kan ikke bare begynde at skrive PHPkode i dit indlæg – dels virker det ikke, dels ville den mulighed være et mareridt ift. sikkerhed.
Din kode skal skrive i dit temas functions.php, i et separat funktions-plugin eller bygges i et snippets-plugin.
Uanset hvor du skriver det, så bygges det op på samme måde. Om du vælger den ene eller den anden måde er ligegyldigt.
Lad os tage et simpelt eksempel her: En genvejskode til det nuværende årstal.
Mange websteder laver en copyright tekst i bunden, der indeholder et årstal. Eller opretter artikler, der for at forbedre SEO indeholder det nuværende årstal.
Begge steder er det irriterende at skulle ind og rette tallet efter et årsskifte. Og så kan en nem og hurtigt løsning være en genvejskode. Den behøver ikke indeholde nogen argumenter, bare skifte genvejskoden ud med et årstal.
Lad os prøve at bygge den op:
/**
* [current_year] returns the current year as four digits
* @return string Current Year
*/
add_shortcode( 'current_year', 'eid_current_year' );
function eid_codes_init(){
function eid_current_year() {
return getdate()['year'];
}
}
add_action('init', 'eid_codes_init');Hvis du ikke forstår koden her, så skidt med det – det behøver du ikke for at kunne bruge shortcodes generelt. Artiklens mål er ikke gøre at dig til programmør, men blot give dig en bedre forståelse af konceptet.
Koden her gør klar til at vi kan bruge genvejskoden [current_year]. Når siden vises, vil denne kode blive skiftet ud med det nuværende år på det tidspunkt, siden vises.
Altså vi kan skrive “Copyright [current_year]” og altid få det nuværende årstal med fire tal.
Hvordan bruger man shortcodes bedst?
Selvom shortcodes er nemme at bruge, er der nogle grundprincipper, der gør dem mere holdbare og fremtidssikrede:
- Brug dem kun, når der er en god grund
Shortcodes er bedst egnet til funktionalitet, der ikke kan løses med standardredigeringsværktøjer – fx kontaktformularer, dynamiske lister eller specialfunktioner fra plugins. - Undgå at lægge dem i titler, widgets eller metadata
Shortcodes fungerer bedst i brødtekst. Nogle temaer tillader dem i andre felter, men det er usikkert og kan bryde ved skift af tema eller opdateringer. - Dokumentér, hvad de gør
Hvis du arbejder med flere redaktører eller over tid, så notér, hvilke shortcodes der bruges hvor – og hvilken plugin eller funktion de kommer fra. - Hold dem ude af kernestrukturen
Undgå at bygge hele dit side-layout op omkring shortcodes. Brug i stedet WordPress’ blok-editor (Gutenberg), der er mere fremtidssikret og visuel.
Shortcodes i plugins
Nogle plugins gør brug af shortcodes i stor stil. Fx det meget udbredte formular-plugin Contact Form 7 kræver at du indsætter en kode som fx
[contact-form-7 id="c29df4e" title="Contact form 1"]Det gør det meget nemt at bygge et element op et andet sted og herefter indsætte den et eller flere steder rundt omkring på webstedet. Og den skal kun vedligeholdes et sted.
Som tidligere nævnt kan det også bruges med snippets-plugins. Her bygger du din funktion op (eller kopierer den fra et arkiv et sted) og kan herefter udføre funktionen hvor som helst på webstedet.
Shortcodes er en ‘gammel’ måde at løse en udfordring på. I dag vil vi foretrække i stedet at indsætte en blok, der indeholder den relevante kode. Det har den fordel, at vi med det samme kan se den ændring, som koden laver. Altså at vi kan se årstallet eller formularen i den tekst vi skriver, og skal ikke vente på en forhåndsvisning, før vi kan se det.
En anden ulempe ved shortcodes er, at de ikke forsvinder med plugin’et. Hvis du afinstallerer fx Contact Form, så forsvinder din shortcode ikke fra teksten – den bliver bare ikke udført. Så i stedet for en formål indeholder din side nu bare en shortcode, der også vises på frontend.
Sådan fjernes shortcodes
Søg og slet – gennemgå hvert enkelt indlæg og side for at finde de steder, hvor du har indsat den og slet shortcoden.
Som du kan regne ud, så er det ikke nogen fed opgave at få. Og det vil altså være en konsekvens, hver gang man vælger at udskifte sådan et plugin med noget bedre. Det i sig selv er en god grund til at undgå dem.
Heldigvis er der også her hjælp at hente.
Der findes et lille genialt plugin, der hedder Shortcodes Finder. Det kan ikke bare finde alle dine shortcodes, det kan typisk også fortælle dig, hvilke der ikke længere virker.
- Nem funktionalitet: Tilføj avancerede elementer med få tegn.
- Ingen kodning nødvendig: Redaktører kan bruge dem uden teknisk viden.
- Fleksibilitet: Du kan placere dem præcis, hvor du vil i indholdet.
- Plugin-integration: Mange plugins tilbyder egne shortcodes, så du hurtigt kan få noget til at virke.
- Afhængighed: Hvis du fjerner eller deaktiverer et plugin, holder shortcodes op med at virke – og vises i stedet som rå tekst.
- Rod i indholdet: Shortcodes blander struktur og indhold, hvilket gør det svært at genbruge eller migrere.
- Svag fremtidssikring: WordPress’ nye blok-editor (Gutenberg) gør mange shortcodes overflødige – og skubber udviklingen væk fra shortcode-tankegangen.
- Mangel på visuel feedback: I den klassiske editor kan du ikke se, hvordan shortcoden kommer til at se ud, før du opdaterer siden.

Om forfatteren:
ellegaard
Uddannet underviser, IT-administrator og WordPress-guru. Har arbejdet med design og udvikling af digitale løsninger siden 2005.




