Her er en liste over med 10 plugins, jeg har fundet mest anvendelige på de mange sites jeg efterhånden har kørende.
Den dækker ikke alle de fede plugins, de er heller ikke alle lige anvendelige – men fælles for dem er, at jeg bruger dem mere end et sted. Og med stor fornøjelse!
Akismet – antispam
Et af standard plugins, men ikke mindre anvendeligt af den grund. Det sorterer let og smertefrit langt de fleste spam-kommentarer fra, så man ikke behøver at bruge tid på den slags se´lv. Tiden er jo bedre brugt på at skrive indlæg, ikke?
All-in-one SEO
Vil du gerne ligge øverst? Så er der ingen vej uden om SEO-produkterne. Der er mange forskellige, men indtil videre har AIO-SEO været det, der fungerede bedst for mig.
GD Press Tool
Nem adgang til en stak småværktøjer, der gør livet som blog-administrator meget nemmere: backup, rense database, slette gamle og unødvendige revisioner – og meget mere!
Google XML Sitemap
Sitemap eller ej – det nærmer sig religion, om man benytter sitemap til at gøre opmærksom på sine nye indlæg overfor Google eller ej. Men hvis du vil gøre det, er her et udmærket værktøj til den slags.
Redirection
Ændre dine indlæg navne? Kunne du finde på at flytte dem fra en kategori til en anden? Eller flytter du sider fra et websted til et andet? Så er Redirection som sendt fra himlen. Den laver mange af de svære 301 redirects helt automatisk, og resten er relativt nemme selv at få på plads.
Sexy Bookmarks
En nem måde at gøre opmærksom på muligheden for at dele via de sociale netværk som Twitter og Facebook (der er MANGE flere). De har desværre en tendens til at gøre lidt for meget på sig selv og deres produktudvikling, men det ser godt ud og virker fremragende. Den viste sig desværre at være alt for tung at danse med, så sidens hastighed gik ned med et brag – ud med den!
W3 Total Cache
Cachen danner dine dynamiske sider på forhånd og gør derved visningen meget hurtigere. Og hurtigere sidedannelse giver bedre placering i søgemaskinerne – derfor!
Wordpress related Posts
Med denne lille plugin for man automatisk lavet links mellem artikler, der måske har relevans for de samme brugere. Der er mange muligheder for at vægte forskellige dele af indlægene.
Google Analytics for Wordpress
Bruger du ikke Google Analytics – så se at komme igang! De kan fortælle dig., hvad dine brugere interessere sig for og hvor du rammer forkert; og en HEL masse mere. Det plugin gør det nemt at få koden smidt ind i temaet.
ManageWP
Dette plugin er en gave, for alle os der administrerer mere end en enkelt blog. Det er for besværligt at forklare hvad det kan, så tag et kig på det.
ellegaard
Uddannet underviser, IT-administrator og WordPress-guru. Har arbejdet med design og udvikling af digitale løsninger siden 2005.