Lav den bedste Om-side

Okay, lige et hurtigt spørgsmål: Hvad er den mest kedelige side på dit websted?

Hvis du svarede “Om os”-siden, så er du i samme båd som en hel masse andre ejere af mindre virksomheder. Det er nemlig alt for nemt – og almindeligt – lige at bikse en firmabeskrivelse sammen, kombinere med et gammel medarbejderfoto. Og så glemme alt om den igen!

Men det er altså en stor fejl, for lige præcis den side har en vigtig funktion for de besøgende/kunder, der kommer forbi. Det er her, man kan få et hurtigt overblik over virksomhedens brand og få fortalt den gode historie, der indeholder dine vigtigste salgsargumenter.

Så en god ‘Om os’-side kan altså være det, der konverterer en besøgende og giver dig en nye, trofast kunder, fordi de har valgt dig på grund af brand/fortælling/værdier og ikke bare et hurtigt tilbud!

Overbevist? Så er her en række punkter, du kan tage med i overvejelserne, mens du bygger din ny forbedrende ‘Om os’-side.

Din mission

Hvad vil du? Og hvorfor vil du det? Hvorfor eksisterer din virksomhed?

Dine bevæggrunde for at starte din virksomhed er ofte interessante for andre. I hvert fald hvis du har tænkt dig at gøre noget nyt eller anderledes, at gøre en forskel – og det har du selvfølgelig, for hvorfor ellers starte op for dig selv?

Din historie

Fortæl din historie fra den første spæde ide til din nuværende situation. Gør det evt. som en infografik, for at gøre det lidt mere visuelt spændende. Fortæl om de store milepæle og epokegørende begivenheder, men respekter samtidig dine besøgendes tid.

Inkluder gerne detaljer om vigtige kunder eller medarbejdere, der har flyttet dit/virksomhedens fokus, eller på anden måde haft afgørende indflydelse på processen.

Dit team

Din virksomhed drives af de ansatte, glem endelig ikke det! Derfor er det en god ide at inkludere dem i fortællingen om virksomheden. Inkluder et foto – hellere afslappet og lidt kikset end professionelt og stift! – titel, og en kort beskrivelse.

Vi vil gerne handle med mennesker, og jo virkeligere de er for os, desto mere handler vi.

Dine anmeldelser

Anmeldelser, anbefalinger, testimonials. At du deler, hvad andre mener om din virksomhed, sender et stærkt signal om et ønske om at danne relationer med dine kunder. Og ikke bare skaffe en stor og uformelig kundemasse.

Hvis du er så selv heldig at have bestemte kendte brands som samarbejdspartnere eller leverandører, så vis deres logo (med deres tilladelse, selvfølgelig). At du kan vise, at andre kendte mærker sætter pris på dine produkter/tjenester, gør det lettere for dine kunder at føle den samme samhørighed.

Din personlighed

På denne side kan du godt lade facaden falde lidt. Drop det professionelle sprog og skriv lidt mere frit og flydende. Vær ikke bange for at bruge billeder eller tegninger til udtrykke dig.

Dine kontaktinformationer

En af de hurtigste måder at miste potentielle kunder på, er at gøre det svært for dm at komme i kontakt med dig. Lad være med at falde i den fælde. En fysisk adresse er en af bedste metoder til at skabe tryghed for kunden.

Skriv det klart og tydeligt – enten her eller på en separat side – og giv dem også gerne muligheden for at bruge en kontaktformular.

Hvis du bruger en kontaktformular, så sørg for at validere det indtastede. Det er rigtig irriterende, at en kunde har udfyldt med en forkert emailadresse og nu sidder og venter på et svar; men du har ikke en chance for at vende tilbage!

Her er nogle eksempler til inspiration.

Den gode historie: Yellow Leaf Hammocks

Teamet: copyblogger

Tidslinje: Moz

Anmeldelser: 4120

Mailchimp

 

ellegaard

ellegaard

Uddannet underviser, IT-administrator og guru. Har arbejdet med design og udvikling af WordPress-løsninger siden 2005.