Links i instagram stories
Sådan ser det ud, hvis du kan linke fra din Instagram

Du kan inkludere links i dine Instagram Stories – hvis du har en firmaprofil med mere end 10.000 følgere…

Det gør det til en mulighed, der er forbeholdt de større brands og influencers. Resten må stadig nøjes med at henvise til link i profilen. Eller betale prisen for sponseret indhold med mulighed for knap.

Men det betyder bare, at du må være lidt mere kreativ.

Link på Instagram profilen

Det har længe været muligt at integrere et link i selve profilen, som du så kan henvise til i teksten på det enkelte opslag: “Se link i bio“. Tænk, hvis man kunne indsætte det automatisk som en slags signatur, det kunne være fedt!

Hvis du vil optimere din brug af dette link, så skal du sørge for at det passer optimalt til dit indhold. Hvis du bare sender dine brugere til dit domænes rod, så spilder du værdifuld opmærksomhed fra dine brugere.

Domæne kan du markedsføre som ren tekst. Altså bare skrive det direkte i forventning om, at brugerne så på et tidspunkt enten selv taster det ind i adresselinjen eller laver en søgning på det.

Nej, det ene link du har til rådighed skal bruges fornuftigt. Det skal sende dine brugere direkte ind i hjertet af det indhold, du vil markedsføre!

Derfor skal du ændre linket alt efter hvad du aktuelt markedsfører.

Brug dit profil link effektivt

Du kan godt bare bruge dit link på Instagram som sådan en slags sidebemærkning – men med lidt arbejde og kreativitet kan det transformeres til en effektiv leaddanner.

Her er nogle ideer:

  • Hvis du skriver om en opskrift, så kan du fortælle en hel masse om processen, men selve opskriften ses på websiden. Den kan også med fordel bredes ud over flere opslag, der viser forskellige trin i processen.
  • Beskriv første del af en proces eller en tutorial, men resten skal ses på webstedet.
  • Afhold konkurrence på Instagram, men afslør kun vinderne på webstedet.

Men husk nu, at du skal variere indhold, også når vi snakker links. Det duer bare ikke, hvis alle dine links ender i salgsmateriale. Du skal skubbe til brugernes nysgerrighed, så de villigt følger dine links.

Hold styr på kliks

Instagram er rigtig dårlig til at følge effekten af dine opslag. Du kan i statistikken se, hvor mange der har set og reageret på dit opslag, men du kan ikke følge klik på link – heller ikke i profilen.

Det er vigtig information at gå glip af, så det skal du lave om på!

Den bedste mulighed er, at bruge en service til link-afkortning (link shortener). Oprindelig kom de til verden for at tillade dig at bruge links i trykte medier, som sendte brugerne dybt ind i webstedet, men uden at linket blev for langt at stave sig igennem.

Det kan for eksempel være tjenester som Bit.ly eller Rebrand.ly, der begge også leverer statistik over klik mm.

Du skal stadigvæk rette linket i profilen alt efter hvilket indhold, du markedsfører for øjeblikket. Altså med mindre du betaler for en Enterprise-løsning, der tillader dig at ændre målet for allerede udsendte links.

Morten Ellegaard - selvportræt med vest og hat
ellegaard

Uddannet underviser, IT-administrator og WordPress-guru. Har arbejdet med design og udvikling af digitale løsninger siden 2005.

Lignende artikler