En Instagramkonto er kun noget værd, hvis der reelt er nogen følgere på. Nogen skal høre/se dit budskab for at du kan sælge. Den bedste metode til at få flere følgere er godt indhold, men det kan godt tage lang tid.

Har du lidt travlt med at bygge op – eller er det en helt ny konto – så kan en konkurrence booste mængden af følgere. Du skal bare sørge for at præmien passer til dit produkt.

I stedet for en helt almindelig konkurrence med en gave som præmie, så kan du lave en fotokonkurrence, hvor præmien er lidt mere diffus og handler om eksponering.

Det vigtigt at have det hele tænkt igennem og reglerne klart formuleret, men herefter er der ikke udfordringer i sådan en kampagne.

Lad os tage et eksempel.

Tag vores mad!

En fotokonkurrence giver incitament til at følgeCafe Godt, en mindre kæde af cafeer, har netop kastet sig over de sociale medier og fået oprettet en Instagram-konto. Der er masser af mad på Instagram så det er god beslutning.

Men de har stort set ingen følgere, så profilen skal have boost med en konkurrence. Og hvad er mere oplagt på Instagram end en fotokonkurrence?

Vi opbygger en side på deres websted, der beskriver konkurrencen i detaljer, så de interesserede kan læse om det juridiske. Det er som regel ikke så mange, men så er den del af det i orden, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

Siden indeholder den lange version af reglerne; oplysninger om at:

  • billederne skal vise mad serveret i cafeen
  • deltagerne skal følge profilen @cafegodtdk på Instagram
  • de skal bruge hashtag‘et #CafeGodt2017
  • billeder tilmeldt konkurrence vil blive brugt på restaurantens egen konto
  • deltageren skal have en åben profil (ellers kan andre ikke se billederne)
  • placeringen/cafeen skal logges i Instagram-opslaget
  • konkurrencen slutter på en bestemt dato
  • præmien er et gavekort til en cafemiddag for to på en Cafe Godt

Herefter offentliggøres konkurrencen på alle tilgængelige medier, og især opslag på Facebook og Instagram får et boost – altså med betalte visninger.

Fotokonkurrence på Instagram

En cafe kan få flere følgere på instagram med en konkurrenceI den periode, hvor konkurrence løber, skal den person der sidder med ansvaret for cafeens Instagram konto (deres SoMe manager) sørger for at følge alle de nye følgere profilen får.

Samtidig skal profilens feed gennemses for brug af hashtag’et – altså deltagere i konkurrencen. De bedste opslag markeres på en måde og repostes på cafeens egen profil.

Efter konkurrencens afslutning udvælges en vinder blandt de deltagere, der har opfyldt konkurrencens krav. Og selvfølgelig offentliggøres vinderen på Instagram.

Der er endda også en god historie i at invitere vinderen ind til udlevering af præmien – og måske endda også, den dag præmien tages i brug. Her kan der med fordel (og efter aftale) skabe en event, hvor det forkyndes at det her er ‘Vinderen af vores konkurrence” – og at hvis man følger Instagram-profilen kan man se, hvornår den næste konkurrence kommer…

Hvad får vi ud af en konkurrence?

Få brugerne til at markedsføre virksomheden på instagramFørst og fremmest får profilen en masse nye følgere, da det er en betingelse for deltagelse. En del vil sikkert forsvinde igen, men hvis der fremover leveres godt og relevant indhold, så bliver de fleste.

Vi får samtidig en masse besøgende til at vise lækre billeder på deres profil af maden i cafeen. Samtidig med at de promoverer cafeens navn ved at angive placering. På den måde fungerer de som ambassadører overfor deres venner og følgere.

Vi får en masse lækre billeder, vi kan reposte på cafeens egen profil -> godt og relevant indhold. Og vi har deres tilladelse til at bruge det i en længere periode fremover, så længe vi gør det som reposts og angiver den oprindelige konto.

Og det har altsammen – bortset fra tidsforbruget hos SoMe manageren – kostet et gavekort på en cafemiddag for to.

Mere inspiration

For mere inspiration er her nogle links, du kan kigge på. I hvert fald så længe siderne ligger derude…

Morten Ellegaard - selvportræt med vest og hat
ellegaard

Uddannet underviser, IT-administrator og WordPress-guru. Har arbejdet med design og udvikling af digitale løsninger siden 2005.

Lignende artikler