Virker det ikke når du søger i Outlook? Får du ikke de forventede svar? Så er her en løsning til dig.

Det kan også virke, hvis du synes dine søgninger tager alt for lang tid, i forhold til hvad du har været vant til fra tidligere.

Virker Outlook søgning ikke? Genopbyg Outlook indeks

Den hurtige løsning er at bede Outlook om selv at reparere det. Office 365, Office 2016 og Microsoft 365 har indbygget en række hurtigløsninger, der løser langt de fleste problemer. Og der er måder at aktivere dem på.

1. Brug Programmer og Funktioner

For at genopbygge et Outlook indeks, der ikke længere fungere skal du bruge en anden søgning i Windows: Windows Search.

Klik i din Windows Søgning i proceslinjen eller klik på Windows-ikonet nederst til venstre for at aktivere.

Outlook søgning virker ikke 1

Skriv “kontrol” og vælg Kontrolpanel for at åbne det. Klik Programmer og vælg Programmer og Funktioner

Outlook søgning virker ikke 2

Rul ned og vælg Outlook 2016, Microsoft Office [din version], Office 365 eller Microsoft 365.

Vælg Rediger i topmenuen og du vil herefter blive bedt om at give tilladelse til at programmet laver ændringer. Har du ikke rettigheder til dette, så skal du have fat i din administrator.

Outlook søgning virker ikke 3

Vælg Hurtig reparation eller Online reparation. Vælg Hurtig reparation i første omgang, den kan klare det meste og behøver ikke downloade noget fra internettet.

Accepter lukning af alt åbent, vent tålmodigt og genstart, når den er færdig.

Outlook søgning virker ikke 4

2. Brug Outlooks indeksreparering

Outlook har også en indbygget funktion til genopbygning af søgeindeks. Man skal bare lige kunne finde det.

Åbn Outlook og vælg Filer -> Indstillinger -> Søg

Outlook søgning virker ikke 5
Outlook søgning virker ikke 6

Vælg Indstillinger for indeksering og herefter Avanceret. Igen kræver det administratorrettigheder på lokalmaskinen at få lov til dette.

Outlook søgning virker ikke 7

Klik Genopbyg – bliv ikke skræmt af at der står slet og gendan, det er kun det eksisterende indeks (med fejl), der bliver slettet og herefter gendannet igen med det samme.

Klik på OK og vent tålmodigt på at det nye indeks bliver dannet.

Outlook søgning virker ikke 8
Morten Ellegaard - selvportræt med vest og hat
ellegaard

Uddannet underviser, IT-administrator og WordPress-guru. Har arbejdet med design og udvikling af digitale løsninger siden 2005.

Lignende artikler